Aarhus Universitets segl

XRF kernescanner

Instrumentet (af mærket Itrax fra Cox Analytical Systems) scanner på en ikke-destruktiv måde kerner eller enkeltprøver. Den totale prøvelængde er max. 1.75 meter. Instrumentet kan benyttes med enten Mo eller Cr røntgenrør. Der kan analyseres for elementer fra Al til U med røntgenfluorescens-teknik. For de fleste elementer er der en sensitivitet på ppm niveau, resultatet er kvalitativt.

Billedfotografering foregår med et RGB line-scanner kamera med 3x2048 pixels og i formatet tiff eller jpeg. Røntgenbilleder kan tages med en opløsning på 0.020x0.020 mm. Der er ligeledes mulighed for måling af magnetisk susceptibilitet.

XRF scanning kan f.eks. anvendes til palæoklimatisk rekonstruktion hvortil delte sediment-kerner analyseres. En anden anvendelsesmulighed er analyse af bjergarter, f.eks. for ændringer i mineral komposition og detektion af metaller såsom Au eller U.

Instrumentet kan også benyttes til træ og bestemmelse af årringes tykkelse m.v.

Download: