Der kan være mange gode grunde til at studere på Institut for Geoscience. Mange af vores studerende vælger Institut for Geoscience, fordi vi tilbyder en meget bred naturvidenskabelig uddannelse. Vores uddannelser bygger på fag som geologi, naturgeografi, geofysik og de naturvidenskabelige grundfag matematik, fysik, kemi og datalogi.
Nogle af vores studerende kommer, fordi de er meget interesserede i sten, bjerge, mineraler og fossiler. Andre kommer, fordi de interesserer sig for klima og miljø, grøn energi eller grundvand. Nogle vil forske og nogle vil ud i erhvervslivet. Uddannelser på Institut for Geoscience er meget brede, og der er rig mulighed for at specialisere sig inden for det emne, du synes er interessant.
Hør vores studerende fortælle om, hvorfor de valgte at studere på Institut for Geoscience her: