Aarhus Universitets segl

Christoffer Karoff udnævnt til medlem af Copernicus Academy

Christoffer Karoff, lektor på Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, er af Europa Kommissionen, blevet udnævnt til det første danske medlem af Copernicus Adacemy.

Copernicus er Europa Kommissionens program for at etablere en Europæisk kapacitet for jordobservationer. Copernicus bliver betjent af et sæt af dedikeret satellitter (Sentinel familien) og en række bidragende satellitter. Sentinel satellitterne er specielt designet til at imødekomme efterspørgselen fra brugerne af Copernicus. Siden opsendelsen af Sentinel-1A i 2014 har EU iværksat en proces til at opsende en konstellation af næsten 20 satellitter inden 2030.

Copernicus Academy forbinder europæiske universiteter, forskningsinstitutter, handelshøjskoler og både private og ikke-statslige organisationer. Målet med netværket er at udvikle foredrag, workshops og kurser samt undervisningsmateriale til at klæde den næste generation af forskere, videnskabsfolk og entreprenører på til at udnytte Copernicus data og informationer til deres fulde potentiale.

Det er håbet, at Christoffer med udnævnelsen kan kickstarte brugen af data fra Copernicus på Aarhus Universitet generelt og Institut for Geoscience i særdeleshed.