Professor Marit-Solveig Seidenkrantz og adjunkt Christof Pearce viser i undersøgelsen, at der var en stærkere tilstrømning af Atlanterhavsvand til Labradorhavsregionen end i dag under det sidste glaciale maksimum (23-19.000 år siden). Det tyder på en langt mere kraftig cirkulation i det nordlige Atlanterhav end før antaget.

Søndag den 14. marts 2021 brændte studentersatellitten Delphini-1 fra Aarhus Universitet efter lang tids tro tjeneste op i atmosfæren. Satellitten holdt sig oppe i noget længere tid end forventet, og projektet har været en stor succes med mange involverede fra forskellige Institutter på Aarhus Universitet, deriblandt Geoscience. Læs mere her.

På ungdomskanalen Tjek stiller de spørgsmålet om vi er på vej ind i en ny istid? For at undersøge det nærmere har de spurgt professor Marit-Solveig Seidenkrantz fra Institut for Geoscience til råds. Se videoen her.

Ansøgningsfristen for kvote 2 ansøgninger er netop udløbet. Knap 6.000 ansøgere har valgt Aarhus Universitet som førsteprioritet. Det er en fremgang på 3 % sammenlignet med 2020. Natural Sciences har modtaget 400 førsteprioritetsansøgninger, hvilket er samme antal som sidste år. På Geoscience er der fremgang i antallet af ansøgere.

Satellitten sendes op med en Falcon-9 raket en gang i sommeren 2022. Satellitten vil indeholde en række mindre studentereksperimenter samt fungere som en kommunikationsstation for radioamatører over hele verden. Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience er med i samarbejdet.

Lektor emeritus Erik Thomsen og akademisk medarbejder Rasmus Andreasen fra Institut for Geoscience påviser i to nye videnskabelige artikler, at strontium fra jordbrugskalk bliver udvasket fra de øvre jordlag og dermed påvirker strontium-isotop-værdierne i omgivelserne. Dermed bør en række hypoteser om forhistoriske menneskers oprindelse revideres.

Lektor Christoffer Karoff ved Institut for Geoscience fortæller i Weekendavisen om, hvorfor vores måne har været uhyre vigtig for dannelsen og udviklingen af liv på Jorden. (Det kræver abonnement at læse artiklen)

Professor Hamed Sanei fra Geoscience har i samarbejde med en international forskergruppe udforsket sedimentkarakteristika og in situ bentisk iltoptagelse langs to grave i Stillehavet. De har fundet ud af, at hadele grave repræsenterer dybhavs-hotspots til tidlig diagenese og er mere forskelligartede og dynamiske miljøer end tidligere anerkendt.

Hemmelighederne om, hvordan organisk materiale kom til klipperne, dets udvikling og hvilken rolle det kan spille i opbevaring af energi og drivhusgasser, afsløres nu takket være den nye forskning udført af Arka Rudra, Hamed Sanei, Carlette Blok og Stéphane Bodin fra Institut for Geoscience i samarbejde med GEUS. Læs artiklen her.