Ny Tænkepause om Jorden udkommer i dag
Lektor emeritus Bo Holm Jacobsen er nu aktuel med bogen Jorden, der udkommer i serien Tænkepauser på Aarhus Universitetsforlag.
Vi er stolte af nu at være en del af Tænkepause-familien gennem lektor emeritus Bo Holm Jacobsens splinternye bog, Jorden, der officielt er udkommet i dag.
I Jorden kommer læseren med på en dybdegående rejse gennem vores planets komplekse historie og afdækker skatte, der skjuler sig dybt i klodens klippelag. Rejsen er en tankevækkende fortælling om Jorden, der ikke kun er vores hjem, men også giver os mad at spise, metaller at lave ting af, og vind at få energi fra.
Bo Holm Jacobsen skildrer klodens gigantiske fortid, hvor kontinenter danser, vulkaner brænder, grundstoffer glimter, og dyrearter møder deres skæbne.
Jorden er nu tilgængelig hos udvalgte boghandlere og online platforme. Tag med på en fascinerende rejse og opdag de dyrebare skatte og den komplekse historie, der ligger gemt under vores fødder.