Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny metode løser gammelt mysterium: Hafniumisotoper fastslår oprindelsen af eftertragtet klart romersk glas

Glas er et yderst interessant arkæologisk materiale. Mens dets porøse karakter og udseende i sig selv er dybt fascinerende, så kan geokemiske analyser afsløre meget mere, end det man ser med det blotte øje. I et nyt studie fra Danmarks Grundforskningsfonds Center for Urbane Netværksudviklinger (UrbNet), Aarhus Geochemistry and Isotope Research Platform (AGiR) ved Aarhus Universitet og Danish-German Jerash Northwest Quarter Project (Aarhus Universitet og Westfälische Wilhelms-Universität i Münster), har forskere fundet en måde, hvorpå man kan fastslå oprindelsen af klart glas fra den romerske periode. Studiet er netop offentliggjort i Nature Scientific Reports.

09.07.2020 | Susanne Weis Fogh

"Et af de farveløse stykker glas fra Jerash, Jordan, som er blevet analyseret. De lilla pletter skyldes udelukkende forvitring af glasset. Foto: Danish-German Jerash Northwest Quarter Project."

"Simplificeret grafisk figur, der viser transporten af sand fra Nilens udmunding op langs den levantinske kyst (i dag Israel). Glasproduktionssteder i Jalame og Apollonia brugte i den romerske og byzantinske periode sand i glasproduktionen. Langs turen nordpå bortfalder nogle zirconmineraler, hvilket skaber de forskellige hafniumisotopiske kompositioner i egyptisk og palæstinensisk glas. Kortet viser også beliggenheden af Jerash, Jordan, hvorfra glasset er fundet."

Den romerske glasindustri var yderst produktiv og producerede alt fra drikkeglas og vinduesglas til farvede ’glassten’ brugt i vægmosaikker. Særligt produktionen af store mængder klart farveløst glas var enestående. Det farveløse glas var af høj kvalitet og blev især brugt til drikkeglas med dekorationer i relief. I Kejser Diokletians edikt over priser fra fjerde århundrede nævnes farveløst glas som værende ’alexandrinsk’, hvilket indikerer en egyptisk oprindelse. Vi ved imidlertid, at store mængder romersk glas stammer fra Palæstina, hvor arkæologer har fundet adskillige smelteovne brugt til produktion af klart glas. Sådanne smelteovne er ikke dokumenteret i Egypten, og hidtil har det været yderst udfordrende at skelne glasset fra de to regioner fra hinanden.

Fakta:
Sandet langs Ægyptens og Levantens middelhavskyst (Palæstina, Israel, Libanon og Syrien) stammer fra Nilen og er ideelt til glasfremstilling, fordi det naturligt indeholder den kalkmængde, der skal til for at glasset er stabilt og ikke nedbrydes. I Levanten lavede de gennemsigtigt glas ved at tilsætte mangan – det var godt, men ikke perfekt. Den anden type romerske glas, som forskerne nu endelig viser kommer fra Egypten, gjorde glasmagerne gennemsigtigt ved at tilsætte grundstoffet antimon (Sb), som gjorde det helt krystalklart; derfor var dette det mest værdifulde glas.

  

Hafniumisotoper hjælper med at identificere, hvor sandet brugt i glasproduktionen stammer fra

Et internationalt hold af forskere ledet af Adjunkt Gry Barfod fra UrbNet og AGiR ved Aarhus Universitet har nu fundet ud af, hvordan man kan påvise glassets oprindelse. Deres forskning i romersk glas fra udgravningsprojektet Danish-German Jerash Northwest Quarter Project i Jordan viser, at isotoper af det sjældne grundstof hafnium kan bruges til at skelne mellem egyptisk og palæstinensisk glas. Dermed foreligger der nu overbevisende evidens for, at ’alexandrinsk’ glas faktisk blev produceret i Egypten.

To af medforfatterne på den nyligt offentliggjorte artikel Professor Achim Lichtenberger ved Westfälische Wilhelms-Universität i Münster og Centerleder ved UrbNet Professor Rubina Raja leder det arkæologiske projekt i Jerash. Siden 2011 har de arbejdet på lokaliteten i det nordlige Jordan, hvor de med en ’high definition’-tilgang har undersøgt det arkæologiske udgravningsmateriale. Gennem blandt andet metoder for fuld kvantificering har de flere gange påvist, hvorledes disse nye tilgange er vejen frem indenfor arkæologien. Og det nyeste studie bekræfter endnu en gang, hvor langt man kan komme med disse tilgange.

“Hafniumisotoper har vist sig at være et vigtigt sporingsstof for oprindelsen af sedimentære aflejringer i geologi, så jeg forventede, at dette isotopsystem kunne identificere sandet brugt i glasproduktionen”, siger Adjunkt Gry Barfod. Professor ved Aarhus Universitet Charles Lesher, som også er medforfatter på publikationen, fortsætter: “At denne forventning nu understøttes af målingerne, er et vidnesbyrd om den dyberegående forbindelse mellem arkæologi og geologi.” (oversættelse, red.)

Hafniumisotoper har ikke tidligere været brugt af arkæologer til at undersøge handel med menneskeskabte materialer som keramik og glas. Den sidste medforfatter på artiklen er Professor Ian Freestone fra University College London. Han kommenterer: “Disse spændende resultater påviser tydeligt Hafniumisotopers potentiale, når det kommer til at belyse oprindelsen af ​​tidlige materialer. Jeg forudsiger, at de vil blive en vigtig del af den naturvidenskabelige værktøjskasse brugt til fremtidige undersøgelser af antik økonomi.” (oversættelse, red.)

Studiet er netop offentliggjort i Nature Scientific Report og er et international samarbejde med støtte fra Carlsbergfondet, Danmarks Grundforskningsfond under bevilling DNRF119 (Centre of Excellence for Urban Network Evolutions (UrbNet)) og bevilling 26-123/8 (Niels Bohr Professorship in Geoscience), Deutsche Forschungsgemeinschaft, Deutscher Palästina-Verein, Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-initiativ samt H. P. Hjerl Hansens Mindefondet for Dansk Palæstina-forskning.

 

Fuld reference til artiklen:

Barfod, G. H., Freestone, I., Lesher, C. E., Lichtenberger, A. & Raja, R. (2020). ‘Alexandrian’ Glass Confirmed by Hafnium Isotopes. Nature Scientific Reports 10, 11322.

Læs mere her:

The Danish-German Jerash Northwest Quarter Project’s website
Centre for Urban Network Evolutions (UrbNet)
Aarhus Geochemistry and Isotope Research Platform (AGiR)

 

Kontakt:

Adjunkt Gry Barfod
Institut for Geoscience - Aarhus Geochemistry and Isotope Research Platform (AGIR)
Aarhus Universitet

Mobil 23823093
Mail: grybarfod@geo.au.dk

Professor og centerleder Rubina Raja
Institut for Kultur og Samfund - Centre for Urban Network Evolutions (UrbNet)
Aarhus Universitet

Mobil 27188390
Mail: rubina.raja@cas.au.dk

  

Institut for Geoscience, Udgivelse, Forskning