Kenneth har sidste dag på Geoscience
Ingeniørassistent Kenneth Bredo Madsen går på pension efter næsten 30 år på Geoscience.
I dag siger vi farvel til ingeniørassistent Kenneth Bredo Madsen.
Siden sin ansættelse i 1994 har Kenneth været et kendt ansigt på instituttet. Han har altid været at finde i værkstedet, hvor han med sin ro og evige stabilitet har stået til rådighed. Hvad end du kom med en stor eller lille opgave, stod Kenneth klar til at hjælpe.
Vi er mange, som vil komme til at savne ham, og vi ønsker ham alt held og lykke i fremtiden.