Aarhus Universitets segl

Gravende dyr i havbunden har stor betydning for kulstofomsætningen og derved for klimaet

Marit-Solveig Seidenkrantz har sammen med forskere fra Center for Geomikrobiologi ved Aarhus Universitet deltaget i et internationalt forsknings- samarbejde med det formål at undersøge, hvordan biologiske og geologiske processer bestemmer diversiteten af de mikrobiælle samfund i havbunden og derved også for omsætning af kulstof i havbunden. Undersøgelsen, som blev foretaget materiale indsamlet fra Kattegat og Skagerrak om bord Aarhus Universitets eget forskningsskib ”Aurora”, viser, at bioturbationen, dvs. mængden og aktiviteten af gravende organismer såsom orm, søpindsvin, rejser og muslinger, har en regulerende effekt på diversiteten af de mikrobielle samfund, specielt på overgangen fra total dominans af bakterier nær sedimentoverfladen til en vigtig rolle for arkæerne neden under den bioturberede dybde.

"Subtidal sediment with intense burrowing activity by worms. Photo: Filip Meysman."

De gravende organismer transporterer nemlig ilt ned i havbunden, og i områder bioturbation vil sammensætningen af mikroorganismer være helt anderledes end på steder, hvor organismerne ikke graver og transporterer ild ned i sedimentet. I sidste ende har bioturbationen således også betydning for kulstofomsætningen da de forskellige typer af micro-organismer (bakterier og arkæa) omsætter kulstof forskelligt.

Undersøgelsen viser også, at sedimentet på havbunden, dvs. om den består af sand, silt eller ler, i sig selv ikke har nogen nævneværdig betydning for bakterie-selskabet medmindre sedimentets beskaffenhed påvirker bioturbationen.

Forståelsen af denne mekanisme er så vigtig, fordi lidt over 70% af vores klode er dækket af hav, og havbundens aflejringer udgør Jordens største lager af kulstof. Denne kulstof er oprindeligt produceret gennem organismer (alt fra plankton til fisk), som har levet i havet og som efter deres død er sunket til bunds. Det meste af dette kulstof bliver omsat til CO2 og metan af mikroorganismerne, men en del af kulstoffet bliver bundet i sedimentet. Mængden af kulstof, der bindes, afhænger af aktiviteten og typen af mikroorganismer, og derved får de gravende dyr stor betydning for udledning af drivhusgasser fra havbunden.

  

Læs hele artiklen

Kontakt for mere information:
Marit-Solveig Seidenkrantz