Aarhus Universitets segl

50 års venskab startede her

Instituttet har haft besøg af fem tidligere studerende, der i år kunne fejre, at det var 50 år siden, de startede her.

Mandag d. 29. august blev gennemsnitsalderen i vores auditorie trukket en anelse op. Det gjorde den, fordi fem mænd i den ældre ende af skalaen deltog i vores nye studerendes allerførste forelæsning.
     Men de fem mænd var ikke nye studerende. Tværtimod faktisk. De var på instituttet for at fejre et ganske særligt jubilæum. I år er det nemlig præcis 50 år siden, de startede på Geografisk Institut – som vi hed dengang – hvor de mødte hinanden.

Mandegruppen

Siden de mødtes i 1972, har Niels, Kjeld, Per, Erik og Bjarne holdt sammen, også selvom det kun var Erik, der rent faktisk fik gjort uddannelsen færdig. De mødes stadig 1-2 gange årligt og vender verdenssituationen. I de første år var det, hvad de selv kalder en typisk mandegruppe, hvor de kunne mødes og brokke sig. Senere hen begyndte det hele at køre på skinner, så nu mødes de bare for at hygge sig, fortæller de. Og for at mindes studietiden. De fortæller grinende om et par undervisere, der kunne fylde 6-8 tavler med indviklede formler og regnestykker i løbet af en forelæsning. Det var matematik på et niveau, de ikke helt havde været forberedt på.

Ny studerende anno ’72 og ’22

I år er det så 50 år siden, de mødtes, og det skulle markeres. Derfor besøgte de instituttet til en forelæsning og en rundvisning i de – for dem – nye bygninger.
     Forelæsningen var i faget Mineraler, fossiler og bjergarter, og der var enighed om, at de fik lyst til at begynde at læse igen efter de to timers undervisning. Om vi finder dem på ansøgerlisten til næste år, er nok tvivlsomt, men der blev tid til en snak med en lille flok af vores nye studerende. De havde deres første rigtige dag med undervisning på instituttet, ganske som vores gæster havde det for 50 år siden. Og meget har ændret sig siden dengang. Det blev tydeligt, da vores nye studerende talte om, hvordan de ville bruge uddannelsen til at arbejde med bl.a. naturkatastrofer og klimaudfordringer i samfundet. Tilbage i 70’erne var der meget mere økonomi i studiet, og retningen, de fem gik på, handlede om humangeografi og byplanlægning.
     Før de fem jubilarer skulle på rundvisning, var der tid til at give de unge studerende lidt gode råd. Vigtigst af alt var at huske at nyde det. ”Studietiden er den bedste tid i ens liv,” blev der sagt. ”Det finder man i hvert fald ud af bagefter.”

Fem forskellige fyre

Selvom de mødte hinanden på det samme studie, så er de endt helt forskellige steder. Ingen af dem arbejder med geologi, en enkelt underviste i geografi i nogle år, men ellers er de langt fra det originale fag. I stedet tæller flokken både en høre- og talepædagog, en lærer, en saddelmager, en der endte i en større IT-virksomhed og en, der brugte 34 år i fagbevægelsen.
     Selvom de er endt meget forskellige steder, og ikke alle færdiggjorde uddannelsen, fortæller de, at studietiden her var vigtig. Det var her, de fik værktøjskassen. Her lærte de, hvordan man studerer og reflekterer. De lærte, hvordan man lærer, om man så må sige.

Venskaber for livet

Inden de skulle videre med deres jubilæumsdag, fik de en rundvisning på instituttet, hvor de bl.a. så de studerendes kantine, vores undervisningslaboratorie og et par af vores forskningslaboratorier. Vi fik en snak om, hvilken type forskning, vi bedriver her på instituttet, særligt hvordan forskningen i høj grad er drejet mod klima og miljø.
     Efter besøget her på instituttet gik turen videre til frokost hjemme hos Per. Til aften holdt de så den store jubilæumsmiddag, hvor konerne også var inviteret med.
     For os var det både sjovt og bekræftende at have besøg af ”mandeklubben”. Vi hører tit vores studerende tale om vores gode studiemiljø, og at de skaber venskaber for livet. Det er fantastisk at se, hvordan vores studerende kan holde sammen – selv efter 50 år.