Kontakt:
sekretariat@geo.au.dk
Der er stor fokus på Indlandsisen og hvad der sker med den som et resultat af global opvarmning. De seneste års satellitobservationer viser entydigt at Indlandsisen i Grønland smelter, og at hastigheden stiger stødt. Men hvordan har Indlandsisen reageret på naturlige klimavariationer de seneste 10.000 år, og kan man bruge den viden som pejlemærke til at forstå hvad der sker med den i fremtiden?
I foredraget beskrives hvilke metoder vi benytter til at undersøge hvordan Indlandsisen har reageret på naturlige klimavariationer, og hvad de nyeste resultater viser om sensitiviteten og de mekanismer som influerer Indlandsisen dynamik.