Interesserer du dig for Jorden og dens processer? Og skal du til at skrive SRP- eller SOP-opgave? Så kan det være, at du har interesse i at udføre den eksperimentelle del af projektet på Institut for Geoscience?
Her tilbyder vi flere forskellige forløb, hvor du får viden og instruktion i brugen af specialinstrumenter.
Hvad skal du gøre?
Det er din lærer, der skal tilmelde dig forløbet. Sammen med underviseren på Geoscience aftaler læreren en tid for forløbet. Der kan være flere personer på forløbet samtidig med dig.
Hvem kan deltage?
SRP-forløbene er især for dig, der følger Naturgeografi eller Geovidenskab A på gymnasiet.