Af Kathrine Eg Lindgaard
I bjergene i det sydøstlige Zimbabwe ligger ruinerne af den første store by i det sydlige Afrika. Stedet er kendt som Great Zimbabwe. Selve navnet Zimbabwe betyder 'det store stenhus' på sproget ndebele, og faktisk har landet sit navn fra ruinbyen. Byen med kæmpe stenhuse var fra 1000-tallet hovedstaden i Shona-kongedømmet i dele af det nuværende Zimbabwe og Mozambique. Byen blomstrede, og mange mennesker har arbejdet og levet der, frem til den blev forladt i det 15. århundrede. Men hvordan har det kunnet lade sig gøre? For Great Zimbabwe ligger i et klimafølsomt område, og det har været en stor udfordring at sikre en stabil forsyning af vand til så mange mennesker og så meget kvæg.
Det mysterium afdækker en række forskere fra Sydafrika, England, Danmark og Zimbabwe i artiklen ”Climate-smart harvesting and storing of water: The legacy of dhaka pits at Great Zimbabwe.” Med remote sensing metoder og ved at grave i jorden har bl.a. lektor Søren Munch Kristiansen fra Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, og David Stott fra Moesgaard Museum undersøgt en række store lavninger i landskabet, som lokalt bliver kaldt ”dhaka”. Lavningerne er ikke blevet undersøgt før, da man har ment, at de alene var opstået, når man førhen skulle hente ler til at bygge i byen. De nye undersøgelser viser dog, at det langt fra kan være hele sandheden.
Undersøgelserne viser nemlig, at gruberne også må have været brugt til at opbevare og forvalte vand til byen. Der er tydelige tegn på, at lavningerne er gravet, hvor de kan opsamle overfladevand, og samtidig nedsive og opmagasinere grundvand til brug i de tørre perioder af året. Forskerne fandt flere ”dhaka”, end man har kendt til før, og de er fundet, hvor små vandløb naturligt vil løbe igennem landskabet, når det regner, eller hvor der er grundvandskilder, som løber ud. Det, kombineret med udformningen af lavningerne, har overbevist forskerne om, at ”dhaka” fungerede som et sindrigt system til at sikre stabil vandforsyning, basalt set ved at skabe mere overflade- og grundvand, der kunne bruges også udenfor regnsæsonen.
Befolkningen i Great Zimbabwe havde således fundet på klima-smarte metoder til opbevaring og forvaltning af vand i et område, der er karakteriseret ved at have tre forskellige klimaer, med hhv. en meget varm og tør sæson, en varm og våd sæson og endelig en varm og tør vinter. En sådan vandforsyning kan have været afgørende for at kunne skabe et bysamfund, der krævede sikker forsyning af vand til dets indbyggere, til kvæget og til landbruget.
Det er imponerende udtænkt og viser, at man i byen, meget tidligere end man før har troet, havde styr på forvaltning af det naturlige hydrologiske system. Måske har man endda haft så godt styr på det, at man andre steder i verden nu kan lære noget af, hvordan man for hundredvis af år siden har gjort det i Great Zimbabwe?
Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du finde artiklen her, læse mere på videnskab.dk eller kontakte Søren Munch Kristiansen.
