På første semester af bacheloruddannelsen i Geoscience skal du bl.a. have faget Mineraler, fossiler og bjergarter. På kurset snakker vi om mineraler og bjergarter, som er byggestenene til vores klode. Vi kommer til at se eksempler på mineraler, fossiler og bjergarter, så du kan lære at genkende dem. Vi snakker om deres opbygning, hvordan det hænger sammen, hvordan de dannes og til sidst vil vi, ud fra deres historie, lære mere om hele opbygningen af kloden.