Vand dækker 70% af Jordens overflade og indgår via havstrømme og atmosfære i et globalt kredsløb, som på afgørende vis sætter betingelserne for klodens temperaturfordeling og liv: f.eks. skaber vanddamp i atmosfæren en ”drivhuseffekt”, som forhindrer, at hele Jorden fryses ned. I atmosfæren fordeles vanddampen via vindsystemerne over kontinenterne, hvor den falder som nedbør: i nogle egne meget, så de bliver vandrige og frugtbare, i andre kun lidt, så de bliver tørre og ufrugtbare. I ufrugtbare områder skaber knapheden på vand fattigdom og konflikt – her er bedre vandforsyning til befolkningerne nødvendig. I frugtbare områder er betingelserne for et rigt liv som udgangspunkt gunstige, fordi der (med omtanke) er vand nok til både mennesker og natur. Uhæmmet (ubetænksomt) vandforbrug kan dog ændre frugtbare områder til områder, hvor især de naturlige økosystemer sættes under pres på grund af vandmangel. For hvad enten vand til vandforsyning hentes fra grundvand eller overfladevand, så ”stjæles” det i sidste ende fra søer, vandløb og vådområder. At sikre vand nok til både mennesker og natur kræver derfor overalt viden om, hvor vandet findes, hvor hurtigt det gendannes, og hvad konsekvenserne er, når man bruger af det.
I Danmark hentes alt vand til drikkevand, landbrug og industri fra grundvand. Grundvand dannes af nedbør, der siver i gennem jordbunden og ned i vandmættede geologiske lag, som udgør grundvandsmagasinerne. Under sivning gennem jordbunden sker der en lang række kemiske og mikrobiologiske processer, som er bestemmende for grundvandets naturlige indhold af kemiske stoffer. Jordbunden kan også virke som naturligt rensende overfor nogle typer forureningsstoffer, som siver ned i jorden sammen med vandet. Jordbunden er derfor styrende for, hvordan grundvand skal renses, før det kan bruges som f.eks. drikkevand.
