Feltkurset i faget Bassinrefleksionsseismik består af et togt med Aurora hvor der indsamles multikanals refleksionsseismiske data – typisk med luftkanon og sparker, samt akustiske data som subbottom profiler og multibeam bathymetri.
Togtet planlægges fra år til år, som regel sejles der omkring Aarhus. Togtet varer op til 5 dage, og der er overnatning om bord på Aurora.
Efter togtet bearbejdes og processeres de indsamlede data til seismiske profiler.
Aarhus Universitets forskningsskib, AURORA, er et multifunktionelt forskningsskib med vægt på fleksibilitet i indretning, udrustning og arbejdsopgaver.
Læs mere om Aurora: Institut for Bioscience
Se en videopræsentation af Aurora på YouTube (husk lyd)