Det omfattende studie, som er udført af et internationalt forskerhold, ledet af Christoph Böttner fra Aarhus Universitet, dokumenterer udbredt naturlig udsivning af olie og metangas langs kanten af Nordøstgrønland – et af de mindst udforskede områder på kloden.

”Vi kan nu tegne et detaljeret billede af, hvordan olie og gas bevæger sig fra dybtliggende lag under havbunden ved Nordøstgrønland og videre ud i havet,” siger Christoph Böttner, adjunkt i marin seismisk sedimentologi og hovedforfatter på studiet, som er udført under hans Marie Skłodowska-Curie-stipendium ved Aarhus Universitet.

De nye opdagelser af både gashydrater og udbredt udsivning i Nordøstgrønland er et vigtigt skridt i forståelsen af naturlige kulbrinteudslip i Arktis – særligt i lyset af de hastige klimaforandringer i både Arktis og Antarktis.

Værdifulde data om gassers bevægelse
Studiet kombinerer nye akademiske feltstudier i farvandet ud for Nordøstgrønland med geovidenskabelige datasæt fra tidligere industrielle ekspeditioner. Det har gjort det muligt at kortlægge gassernes bevægelse fra kilde til udslip med stor detaljeringsgrad.

”De mange data har givet os ny indsigt i, hvordan naturlige metanudslip bidrager til kulstofkredsløbet i Arktis. Det betyder, at vi nu bedre kan skelne mellem udsivninger, der har stået på i tusindvis af år, og den øgede frigivelse, vi ser som følge af klimaforandringer og stigende havtemperaturer,” siger Christoph Böttner.

Nordøstgrønland som nøgleområde for klimaforskning
Studiet, som netop er publiceret Nature, er blandt det første til systematisk at kortlægge olie- og gasudsivning fra havbunden ud for Nordøstgrønland.

Ifølge Christoph Böttner er Nordøstgrønland særligt interessant, fordi det er et af de mest ufremkommelige og mindst udforskede områder på Jorden – og samtidig et frontområde for de arktiske forandringer. Det gør regionen til et unikt laboratorium for at studere naturlig udsivning og dens reaktion på miljøforandringer.

Professor Marit-Solveig Seidenkrantz fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, og medforfatter på studiet, tilføjer:

”Nordøstgrønland spiller en vigtig rolle i klimaforskningen og i vores forståelse af kulstofkredsløbet. Udsivning af olie og gas påvirker ikke kun kulstofstrømme i hav og atmosfære, men også livet i havet – fra mikroorganismer til dyr og havpattedyr, der har tilpasset sig livet i det iskolde vand.”

Klimaforandringer betyder, at Arktis opvarmes op til fire gange hurtigere end resten af kloden, og det gør forskningen i området mere presserende.

Ph.d.-studerende Frank Werner Jakobsen fra Centre for Ice, Cryosphere, Carbon and Climate (iC3) ved UiT Norges Arktiske Universitet i Tromsø, medforfatter på studiet, uddyber:

”Vi dokumenterer for første gang gashydrater på kontinentalsoklen. Gashydrater er is-lignende strukturer, der dannes af vand og gas i sedimenterne under lav temperatur og højt tryk. Vores studie kan hjælpe os med at forstå, om fremtidig optøning kan frigive endnu flere drivhusgasser. Samtidig får vi ny viden om, hvordan gletsjere, is, erosion og tektonik har formet havbunden og kontinentalsoklen i Arktis gennem tusindvis af år.”

Kortlægning skal indgå i fremtidens klimamodeller

Forskerne har beregnet, at mellem 677 og 1.460 millioner ton gas – svarende til 0,5–1,1 milliarder ton kulstof – er strømmet ud i havet siden den bundfrosne is trak sig tilbage fra soklen for omkring 15.000 år siden. Det understreger, at naturlig kulbrinteudsivning, herunder metan, har været en vedvarende proces i området gennem årtusinder.

Studiet peger samtidig på, at der i fremtiden kan frigives mere gas i takt med stigende havtemperaturer. Det er vigtigt at forstå den nuværende tilstand for at kunne forudsige fremtidige ændringer, påpeger Christoph Böttner.

”Klimaforandringerne opvarmer Arktis i højt tempo, og vi kender ikke engang status quo for udsivning i mange områder. Vores studie lukker et vigtigt hul i viden om naturlig udsivning af olie og gas – og om gashydrater på de lavvandede arktiske sokler. Konsekvenserne af udsivningen og dens betydning for globalt klima og økosystemer er endnu dårligt forstået.”

Han anbefaler, at resultaterne indgår i de modeller, forskere bruger til at forudsige fremtidens klima:

”Vores beregninger og datasæt viser, at der findes kilder til drivhusgasser i Arktis, som endnu ikke er dokumenteret. De polare regioner forandrer sig hurtigt under klimaforandringer med store konsekvenser for globalt klima og økosystemer. Derfor er det vigtigt at kunne forstå og beregne de naturlige metanudslip og inddrage dem i beregningen af fremtidens drivhusgaseffekt,” siger Christoph Böttner.

Bag studiet:

Studiet er en del af det EU-finansierede GreenFlux-projekt, der kombinerer seismiske, akustiske og sedimentkerne-data for at kortlægge og kvantificere naturlig udsivning af kulbrinter fra havbunden i Nordøstgrønland i lyset af klimadrevne forandringer i Arktis.

Eksterne samarbejdspartnere:

GEUS
Københavns Universitet
The Arcitc University of Oslo

Ekstern finansiering

European Union under Horizon Europe grant
iC3: Centre for ice, Cryosphere, Carbon
Research Council of Norway, Centres of Excellence funding scheme
National Centre for Sustainable Subsurface Utilization of The Norwegian Continental Shelf The Research Council of Norway

Kontakt

Adjunkt Christoph Böttner
Assistant Professor in Marine Seismic Sedimentology
Department of Geological Sciences
Stockholm University
+46 (0) 708 33 86 40
mailchristoph.bottner@geo.su.se

Professor Marit-Solveig Seidenkrantz
Leder af Institut for Geoscience
Aarhus Universitet
27 78 28 97
mss@geo.au.dk

Professor Katrine Juul Andresen
Institut for Geoscience
Aarhus Universitet
20 83 79 11
katrine.andresen@geo.au.dk