Der var både glæde, stolthed og eftertænksomhed, da Institut for Geoscience fejrede årets dimittender ved den traditionsrige dimission.

Institutleder Marit-Solveig Seidenkrantz lykønskede de nye kandidater og bachelorer med deres flotte præstation og mindede dem om, at arbejdslivet vil byde på både succeser og udfordringer.

Vi er stolte af jer og nysgerrige på, hvad I kommer til at lave. Der vil komme både op- og nedture, men I har det ståsted fra jeres uddannelse, der gør, at det skal I nok overkomme, lød det blandt andet.

Studieleder Ole Rønø fremhævede det store arbejde, der ligger bag en universitetsuddannelse, og den udvikling han har haft fornøjelsen af at følge gennem studieårene.

Det har været hårdt arbejde, men I er lykkedes med at tage en grad. Jeg har nydt at lære jer at kende og følge jeres udvikling. Nu er I klar til arbejdslivet, sagde han.

Dimissionens alumnetaler, Marie Svendsen, delte sine erfaringer fra tiden efter studiet. Hun fortalte om rejser, de første skridt på arbejdsmarkedet og den stejle læringskurve, der følger med overgangen fra studerende til medarbejder.

Hendes budskab til dimittenderne var klart:

Der er ikke den typiske vej. Der er ikke den rigtige vej. Der er jeres vej.

På vegne af de nyuddannede holdt Pernille Runge Jørgensen dimittendtalen. Hun satte ord på det stærke fællesskab, som er opstået gennem fem års studier, og den vemodige følelse af, at vejene nu skilles.

For første gang i fem år skal vi ikke mødes i undervisningslokalet, til frokost eller i fredagsbaren. Men vi fandt ud af det sammen, og vi skal nok også finde ud af det fremover, sagde hun.

Institut for Geoscience ønsker alle årets dimittender stort tillykke med uddannelsen og held og lykke med de næste skridt på deres individuelle veje.

Som medlem bliver Marit-Solveig en del af et stærkt, tværfagligt fællesskab, der arbejder for at styrke forskningen til gavn for samfundet. Her bidrager medlemmerne gennem komitéer, udvalg og projekter til at udvikle og præge forskningsdagsordenen i Danmark.

Det var tydeligt på årets Naturmøde, hvor 3.0004.000 af de i alt 30.00035.000 besøgende lagde vejen forbi Aarhus Universitets stand. Her inviterede Institut for Geoscience gæsterne helt tæt på forskningen gennem en række aktiviteter og arrangementerne Bliv geolog for en dag og Geologisk skraldeskattejagt og guidede ture i landskabet.

Outreach-studerende fra Geoscience bidrog sammen med blandt andre lektor Søren M. Kristiansen til at skabe dialog, formidle faglig viden og gøre komplekse emner om jordens historie, klima og landskaber tilgængelige for et bredt publikum

Ph.d.-miljøet tæller omkring 25 studerende, der arbejder med en bred vifte af geovidenskabelige emner, herunder rekonstruktion af fortidens klima, seismisk analyse og forskning i klimabeskyttelse. På tværs af forskningsgrupper er der opbygget et fællesskab med faglige frokoster, buddy-ordninger og sociale eventer, som er med til at sikre, at viden deles på tværs af grupper, og at nye forskere hurtigt finder fodfæste.

"Vi har skabt et miljø, hvor vi deler idéer, udfordringer og resultater - hvor vi fejrer og støtter hinanden gennem en PhD's op- og nedture." siger Sophie Vidal, ph.d.-studerende, der modtog anerkendelsen på vegne af miljøet.

På instituttet er der arbejdet målrettet på at skabe en inkluderende kultur, hvor yngre forskere trives og udvikler sig på tværs af fagområder.

Institutleder Marit-Solveig understreger betydningen af det stærke vækstlag: Talentpleje og et sprudlende miljø for yngre forskere er helt afgørende for vores institut. Det er her, vi får den kreative energi, som både udvikler vores forskning og inspirerer vores undervisning.

Instituttet fortsætter arbejdet fortsat målrettet på at skabe gode rammer for, at der kan bedrives forskning på højt niveau og at næste generation af forskere kan udfolde deres potentiale.

Samarbejdet har for nylig givet forskerne adgang til unikt kernemateriale fra et af Energinets større havvindmølleområder i Nordsøen.

Kernerne er op til 70 meter lange og går gennem sedimenter fra Holocæn, Weichsel, Eem og Saale. Det giver forskere og studerende mulighed for at undersøge og lære mere om den geologiske udvikling i Nordsøen i den sidste del af Kvartærperioden.

Materialet kan blandt andet bidrage med ny viden om miljø, geologi og tidligere landskaber i Nordsøen herunder det tidligere landområde, Doggerland, mellem Jylland og England, hvor stenaldermennesker levede, før området blev oversvømmet.

På Institut for Geoscience arbejder professor Katrine Juul Andresen allerede med data fra undersøgelserne sammen med to ph.d.-studerende, en postdoc og en række speciale- og bachelorstuderende. Hun forventer, at flere studerende vil komme til at arbejde med materialet i de kommende år.

Nyheden er et godt eksempel på, hvordan samarbejde mellem universitet og industri kan styrke både forskning, undervisning og talentudvikling og samtidig sikre, at eksisterende data og prøvemateriale bliver brugt til at skabe ny viden.

For nogle studerende har det betydet, at toiletbesøg på feltture har været forbundet med ubehag, usikkerhed eller planlægning. Nogle har undladt at drikke vand, holdt sig i lang tid eller forsøgt at undgå menstruation under feltture.  

Derfor har lektorerne Timothy Patrick Lane og Henrieka Detlef fra Institut for Geoscience taget initiativ til et nyt feltkit, som fremover skal medbringes på instituttets feltture.

Feltkittet består blandt andet af et toilettelt, der kan give privatliv under toiletbesøg, samt en rygsæk med bind, tamponer og andre hygiejneartikler. Derudover indeholder kittet blandt andet skovl, smertestillende og elektrolytter.

Formålet er ikke kun at give de studerende en praktisk løsning, når der ikke er toiletter i nærheden. Feltkittet skal også være med til at nedbryde tabuer om toiletbesøg, menstruation og hygiejne i forbindelse med feltarbejde.

Initiativet er udviklet med input fra studerende, så feltkittet tager udgangspunkt i de konkrete udfordringer, de kan opleve på feltture. Samtidig skal det sende et signal om, at toilet- og hygiejneforhold er en naturlig del af planlægningen af undervisning i felten.

Ifølge Timothy Patrick Lane handler en stor del af løsningen også om at tale åbent om behovet for toiletpauser og hygiejne på feltture. På den måde skal feltkittet være med til at gøre feltundervisningen mere inkluderende og tryg for alle studerende.

Læs mere om feltkittet i Omnibus artikel og se opslaget på Instagram.

I Geologisk skraldeskattejagt fredag 29 maj kl. 1011 og lørdag 30. maj kl. 1415 arbejder deltagerne med geoelektriske målinger for at finde skjulte genstande i sand. Aktiviteten giver indblik i, hvordan geofysiske metoder anvendes til at undersøge undergrunden, blandt andet i forbindelse med miljøkortlægning og forureningsundersøgelser.

Lørdag 30 maj kl. 11.3011.45 afholdes oplægget Vilde Vendsyssel: menneskenes landskab i naturens vold, som introducerer samspillet mellem geologiske processer, klimaforandringer og menneskelig påvirkning i det nordjyske landskab.

Oplægget efterfølges af en geologisk guidet gåtur lørdag 30. maj kl. 13.00, hvor deltagerne bevæger sig langs kysten og oplever, hvordan erosion, havniveauændringer og menneskelig aktivitet former landskabet i praksis.

Geosciences deltagelse i Naturmødet er en del af vores arbejde med at formidle geovidenskabens betydning for forståelsen af klima og landskab. Ved at koble forskning med oplevelse og dialog bidrager vi til en nuanceret forståelse af jordens processer og deres betydning for samfundet.

Læs mere om Naturmødet 2026 her:

Forside | Naturmødet

Missionen ledes af Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet gennem DISCO-programmet. Projektet samler studerende fra Aarhus Universitet, IT-Universitetet i København og Syddansk Universitet, som i tæt samarbejde med dansk industri herunder Space Inventor har designet, bygget og testet satellitten.

Satellitten, der er omtrent på størrelse med en mælkekarton, skal overvåge gletsjerdynamik i Grønland og måle havtemperaturer i de omkringliggende fjorde. Dataene skal bidrage til en bedre forståelse af, hvordan klimaforandringer påvirker det arktiske miljø.

DISCO-2 er et eksempel på, hvordan studerende kan omsætte viden til praksis og bidrage til forskning, der har betydning for forståelsen af klimaforandringer i Arktis.

Metoden er blandt andet udviklet af professor Hamed Sanei fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, som også er førsteforfatter på den videnskabelige artikel bag arbejdet.

Den nye metode, som Hamed Sanei har udviklet sammen med blandt andre Henrik Ingermann Petersen fra GEUS, bygger på analyser af materialets lysrefleksion kombineret med kemiske undersøgelser.

Analysen gør det muligt at dokumentere, hvor stor en del af kulstoffet i biokul, der er omdannet til ekstremt stabile strukturer, kaldet inertinit, som kan overleve i naturen i tusinder af år. 

Hidtil har man vurderet biokuls evne til at lagre CO ud fra teoretiske beregninger.

Ifølge Hamed Sanei markerer metoden et vigtigt skifte: "For første gang er certificering af CO-fjernelse på EU-niveau baseret på direkte fysiske beviser for kulstoffets stabilitet. Det er afgørende for både troværdighed, tillid på markedet og klimapolitikkens troværdighed."

Certificeringsordningen er frivillig, men forventes at få betydning globalt. Ordningen kan bidrage til at sikre, at klimakreditter, som virksomheder køber for at modregne egen CO₂-uudledning, bygger på dokumenterede og varige CO-reduktioner frem for usikre estimater. Dermed kan metoden være med til at modvirke greenwashing.

Den kan bidrage til at sikre, at klimakreditter, som virksomheder køber for at modregne egen CO-udledning, bygger på dokumenterede og varige reduktioner frem for usikre estimater. Dermed kan metoden være med til at modvirke greenwashing.