Josephine er kandidatstuderende ved Institut for Geosceicen og har allerede opnået bemærkelsesværdige resultater inden for sit fagområde. Mens hun var bachelorstuderende, blev hun førsteforfatter på en videnskabelig artikel om bidmærker på en fodknogle fra en turannosaur. Ved hjælp af blandt andet digitial 3D-modellering kunne forskerne vise, at bidmærkerne stammede fra en yngre tyrannosaur.

Ud over sit arbejde med forskning har Josephine bidraget til formidlingen af geologi og palæontologi som studentermedhjælper på Steno Museet, hvor hun har delt sin viden om fossiler og fortidens liv med børn og unge. Samtidig har hun deltagetsom frviillig feltpalæonotolog på udgravninger og forskningsprojekter i både Montanta i USA og Portugal.

Josephine er et stærkt eksempel på den nysgerrighed, dedikation og faglige styrke, som kendetegner studerende ved Institut for Geoscience. Rejselegatet er en flot anerkendelse af hendes indsats og giver mulighed for at hente nye perspektiver og erfaringer gennem internationale aktiviteter.

Vi glæder os til at følge Josephines videre rejse og høre om de oplevelser og indsigter, som legatet vil bringe med sig.

Josephines videnskabelige artikel om tyrannosaurers bidmærker kan læses her: Bidt af fortiden.

I projektet analyserede han mineralsammensætningen i arkæiske og palæoproterozoiske gnejser fra Nagssugtoqidian-orogenet i Vestgrønland. På baggrund af analyserne har han for første gang kunne fastlægge tryk- og temperaturforholdene under den metamorfose, som området gennemgik for omkring 1,8 milliarder år siden i forbindelse med kollisionen mellem Rae- og North Atlantic-kratonerne.

Resultaterne viser, at bjergarterne nåede temperaturer på omkring 700-750°C i en dybde på næsten 35 kilometer. Det peger samtidig på, at området siden har været udsat for omfattende erosion.

Projektet blev gennemført i samarbejde med GEUS, som indsamlede bjergartsprøverne, samt Københavns Universitet og University of Alberta, som bidrog til mineralanalyserne.

Læs artiklen her: PT conditions of anthophyllite- and garnet-bearing metapelites of the Nunatarsuaq domain, Nagssugtoqidian orogen, West Greenland | GEUS Bulletin

Og hvis to lag i kagen har samme farve, kan det være svært at se, hvor det ene slutter, og det næste begynder.

Man kan selvfølgelig smage sig frem, men det går kagen jo i stykker af.

Arkæologerne har lidt det samme problem under udgravninger: Jordlag kan være svære at skelne fra hinanden, så de kan blive nødt til at grave for at undersøge, hvad et lag består af.

Nu har forskere fra blandt andet Aarhus Universitet og Moesgaard udviklet et forholdsvis billigt kamerasystem med LED-lys, som kan give dem et ekstra blik på jorden, før graveskeen tager over.

Systemet belyser den samme jordflade med forskellige bølgelængder og kan fremhæve forskelle mellem lag og materialer, som er vanskelige at få øje på. Dermed kan arkæologerne få fingerpeg om, hvad de bør kigge nærmere på, og hvor det kan være relevant at tage prøver.

Der er overraskende mange udfordringer i at kigge på jord. Vi ville gøre det hurtigere, tydeligere og bedre og samtidig omkostningseffektivt i felten. Det er simpelthen en måde at nytænke lyset, fortæller professor Søren Munch Kristiansen fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

Systemet kaldes LEDMSI LED multispectral imaging og er beskrevet i et nyt studie i Journal of Archaeological Science.

16 forskellige blik på den samme jord

I stedet for at nøjes med det lys, vores øjne kan se, fotograferer systemet den samme jordflade igen og igen, mens den multispektrale blitz belyser den skiftevis med LED-lys i 16 forskellige bølgelængder.

Bølgelængderne spænder fra nær-ultraviolet over synligt lys til nær-infrarødt lys.

Forskellige materialer absorberer og reflekterer lyset forskelligt. To jordlag, eller bittesmå arkæologiske fund, der ser ens ud for et menneske, kan derfor opføre sig forskelligt, når de bliver belyst med andre dele af lysspektret.

Bagefter kombinerer computeren informationen fra billederne og får nogle af forskellene til at træde tydeligere frem.

Man kan næsten sige, at systemet smager på lagkagen med lys.

Prøvet på Sorte Muld

Forskerne afprøvede den første prototype på Sorte Muld, en jernalderlokalitet på Bornholm.

Her ligger tykke, mørke kulturlag oven på hinanden efter mange århundreders menneskelig aktivitet. For en arkæolog kan det være vanskeligt at afgøre præcist, hvor ét lag stopper, og et andet begynder.

Med den første prototype kunne forskerne ikke analysere resultaterne ude ved udgravningen.

Billederne så nærmest psykedeliske ud, og vi så først resultatet, da vi kom hjem og analyserede dem på computeren. Men dér kunne vi se nye lag og fyldskifter, som man ikke kunne se med det blotte øje, fortæller Søren Munch Kristiansen.

De multispektrale analyser viste blandt andet forskelle i sedimenterne og stratigrafiske grænser, som ikke stod tydeligt frem på almindelige farvefotos.

Computeren kunne altså ikke fortælle arkæologen, hvad det enkelte lag var. Men den kunne pege på, at noget var anderledes.

Og dét er næste skridt i udviklingen: ikke bare at få forskellene frem, men også at computeren hjælper arkæologen med at forstå dem allerede ud i udgravningen.

Fra Bornholm til grave i Vesthimmerland

Siden testen på Sorte Muld er systemet blevet videreudviklet.

En nyere og hurtigere version med to LED-enheder og et bedre kamera er netop blevet afprøvet ved Fredbjerg i Vesthimmerland som en del af IDUN-projektet, hvor arkæologer undersøger en gravplads fra sen vikingetid og tidlig kristen tid.

Her er bevaringsforholdene dårlige, og skeletmaterialet kan være næsten helt forsvundet.

Skeletterne kunne nærmest kun ses som skygger efter tusinde år i jorden. Derfor er det ikke altid logisk, hvor man skal lede eller tage sine prøver, fortæller arkæolog David Stott fra Moesgaard, som har været med til at udvikle systemet.

Her blev de multispektrale billeder ikke bare brugt til at vise forskelle. De blev også brugt til at planlægge prøvetagningen.

Vi planlagde ud fra de nye data, hvor vi skulle tage prøver. Kameraet kunne vise os områder, hvor det var mest relevant at lede for eksempel efter rester af knogler eller fundmateriale fra området omkring maven, siger David Stott.

Fredbjerg-forsøget er ikke en del af det publicerede studie fra Sorte Muld, men er en afprøvning af næste generation af systemet.

Jorden ligger ikke pænt i lag

Den slags hjælp kan være vigtig, fordi arkæologiske jordlag sjældent ligger som en sirlig stak pandekager.

Mennesker har gravet huller, fyldt dem igen, flyttet jord rundt og bygget oven på tidligere aktiviteter. Derfor kan genstande, som ligger i forskellige lag, godt stamme fra samme periode. Og ting, som ligger tæt på hinanden, kan omvendt have meget forskellig alder.

Hvis man bedre kan se, hvordan jorden er blevet gravet op og fyldt ned igen, får man både en bedre dokumentation og en bedre forståelse af stedet. Det kan også hjælpe os med at vælge de rigtige steder at tage prøver til eksempelvis datering, siger Søren Munch Kristiansen.

Nu skal computeren lære, hvad den ser

Den første prototype kunne bruge op mod omkring fem minutter på en serie optagelser. Den nyere version, som David Stott afprøvede ved Fredbjerg, kan gennemføre hele lysserien på omkring 30 sekunder.

Næste skridt er at kunne behandle billederne næsten i realtid på en computer og på sigt måske også på en smartphone mens arkæologen stadig står ude i felten.

Men forskerne vil mere end bare vise forskellene hurtigt.

De arbejder også på software, som ved hjælp af maskinlæring skal lære at genkende mønstre i de multispektrale billeder og hjælpe arkæologen med at vurdere, hvad der er hvad i jordprofilen.

Det svære er at få lært en algoritme at forstå, hvad der er hvad. Det begynder i de kommende versioner, siger Søren Munch Kristiansen.

Tanken er ikke, at computeren skal erstatte arkæologens eller geologens faglige vurdering. Den skal fungere som et ekstra sæt øjne og pege på områder, der eksempelvis kan ligne knogle, bestemte jordtyper eller andre materialer, som bør undersøges nærmere.

For som Søren Munch Kristiansen udtrykker det:

I øjeblikket er problemet jo, at arkæologen og jeg som geolog har to indstillinger: Vi kan tage brillerne af, og vi kan tage brillerne på.

Han håber, at systemet med tiden bliver et helt almindeligt redskab på udgravninger.

Jeg håber, at det om ti år vil være lige så almindeligt at have sådan et system med, som det i dag er at have et digitalkamera, siger han.

Foreløbig er der dog en meget lavpraktisk begrænsning:

Målingerne kræver, at andet lys holdes ude.

Derfor har Søren Munch Kristiansen investeret i et knap så højteknologisk supplement: 100 meter sort plast af den type, landmænd bruger til wrap af ensilage.

Syv hold præsenterede deres løsninger ved hackathonets afsluttende finale, hvor holdet Space Aqua løb med sejren. Holdet udviklede en løsning ved hjælp af machine learning til at overvåge ændringer i vandstand og forudsige, hvordan de kan udvikle sig i fremtiden baseret på miljø- og klimadata.

Ifølge lektor Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience viser hackathonet, hvordan deltagernes viden kan bringes i spil i virkelige problemstillinger og skabe løsninger, der kan gøre en forskel i samfundet.

Samarbejdet med eksterne partnere var også en central del af hackathonet. Torsten Bondo, Business Development Manager hos DHI, fremhæver værdien af samarbejdet med AU og Institut for Geoscience, som giver adgang til ny viden om vand og rumdata.

Hackathonet viser, hvordan forskning, uddannelse og eksterne samarbejdspartnere kan skabe innovation sammen. Når studerende og forskere arbejder med reelle samfundsudfordringer, og eksterne partnere bidrager med praksisnære perspektiver, opstår der løsninger med potentiale til at skabe konkret værdi.

Droner over Danmark

22. august kl. 10.20-10.55 på AMFISCENEN.

Hvad er lys? Jorden set fra rummet

22. august kl. 11.10-11.40 i AULAEN.

The new study resolves a long-standing mismatch between indices of timing of the first Eurasian Ice Sheet expansion in terrestrial and marine records by dating the earliest known glaciogenic sediments in northwest Europe, the Hattem Bed Complex in the Netherlands. Burial dating with cosmogenic ²⁶Al-¹⁰Be and detrital zircon fingerprinting indicate that the Fennoscandia-sourced Hattem gravels reached the Netherlands by ~ 2.4 Ma, while ages from the overlying Appelscha Formation record a second ice-sheet advance and glacial destruction of the former Baltic River System at ~ 1.7 Ma. 

The new results represent a major departure from the traditional interpretation of the glaciogenic sediment record in northern Europe, because it implies the Eurasian Ice Sheet reached a continental-scale size more than 1 million years earlier than hitherto believed. However, the new ages accord with estimates from North America showing that the Laurentide Ice Sheet reached its maximum extent in northern USA ~2.4 million years ago. 

Der var både glæde, stolthed og eftertænksomhed, da Institut for Geoscience fejrede årets dimittender ved den traditionsrige dimission.

Institutleder Marit-Solveig Seidenkrantz lykønskede de nye kandidater og bachelorer med deres flotte præstation og mindede dem om, at arbejdslivet vil byde på både succeser og udfordringer.

Vi er stolte af jer og nysgerrige på, hvad I kommer til at lave. Der vil komme både op- og nedture, men I har det ståsted fra jeres uddannelse, der gør, at det skal I nok overkomme, lød det blandt andet.

Studieleder Ole Rønø fremhævede det store arbejde, der ligger bag en universitetsuddannelse, og den udvikling han har haft fornøjelsen af at følge gennem studieårene.

Det har været hårdt arbejde, men I er lykkedes med at tage en grad. Jeg har nydt at lære jer at kende og følge jeres udvikling. Nu er I klar til arbejdslivet, sagde han.

Dimissionens alumnetaler, Marie Svendsen, delte sine erfaringer fra tiden efter studiet. Hun fortalte om rejser, de første skridt på arbejdsmarkedet og den stejle læringskurve, der følger med overgangen fra studerende til medarbejder.

Hendes budskab til dimittenderne var klart:

Der er ikke den typiske vej. Der er ikke den rigtige vej. Der er jeres vej.

På vegne af de nyuddannede holdt Pernille Runge Jørgensen dimittendtalen. Hun satte ord på det stærke fællesskab, som er opstået gennem fem års studier, og den vemodige følelse af, at vejene nu skilles.

For første gang i fem år skal vi ikke mødes i undervisningslokalet, til frokost eller i fredagsbaren. Men vi fandt ud af det sammen, og vi skal nok også finde ud af det fremover, sagde hun.

Institut for Geoscience ønsker alle årets dimittender stort tillykke med uddannelsen og held og lykke med de næste skridt på deres individuelle veje.

Som medlem bliver Marit-Solveig en del af et stærkt, tværfagligt fællesskab, der arbejder for at styrke forskningen til gavn for samfundet. Her bidrager medlemmerne gennem komitéer, udvalg og projekter til at udvikle og præge forskningsdagsordenen i Danmark.

Det var tydeligt på årets Naturmøde, hvor 3.0004.000 af de i alt 30.00035.000 besøgende lagde vejen forbi Aarhus Universitets stand. Her inviterede Institut for Geoscience gæsterne helt tæt på forskningen gennem en række aktiviteter og arrangementerne Bliv geolog for en dag og Geologisk skraldeskattejagt og guidede ture i landskabet.

Outreach-studerende fra Geoscience bidrog sammen med blandt andre lektor Søren M. Kristiansen til at skabe dialog, formidle faglig viden og gøre komplekse emner om jordens historie, klima og landskaber tilgængelige for et bredt publikum