Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Slemmestad, Norge (del af 1.-årskurset Struktur- og
Feltgeologi)

Gennem en årrække har dette større feltkursus været en hjørnesten i uddannelsen i geologisk kortlægning. Kurset, som afholdes ved Slemmestad i Norge, indgår som en afsluttende obligatorisk del af første års undervisning.

Kursets formål er at give deltagerne erfaring med etablering af geologiske kort baseret på egen indsamling og organisering af feltobservationer. Området er passende komlekst med en varierende fossilførende sedimentær lagserie, der har gennemgået diagenese (hærdning) og er blevet foldet, overskudt og forkastet gennem en periode på over 400 millioner år. Kurset integrerer en række  discipliner, der er undervist i studiets første år, herunder strukturgeologi, palæontologi, stratigrafi og tektonik.