Undersøgelser af velbevarede blomster, frugter og frø fundet i ler- og sandaflejringer fra kridttiden har afsløret en mængde detaljer om de tidlige blomsterplanters opbygning.

Indre strukturer har kunnet kortlægges på celleniveau ved hjælp af synkrotronstrålnings-røntgen-mikrotomografi og studierne har ført til ny viden om blomsterplanternes tidligeste slægtskabsforhold og reproduktionsbiologi. I et nyt studie af mere end 100 millioner år gamle frø fra uddøde blomsterplanter fundet i Portugal og USA dokumenteres tilstedeværelsen af et specielt lag af kraftigt udviklede radierende celler i den inderste del af frøskallen, et såkaldet endothelium (se figuren).

Dette var helt uventet eftersom et endothelium hos nulevende blomsterplanter kun findes hos mere avancerede arter og normalt ikke er så markant som hos de fossil frø. Endotheliet er af maternel (moderlig) herkomst og har nær kontakt med frøhviden og kimen, som har anlæg fra begge forældre gennem den dobbelbefrugtning, som karakteriserer blomsterplanterne. Endotheliets funktion er ikke helt forstået, men hos nulevende blomsterplanter er det intimt involveret i frøets udvikling og har muligvis betydning for næringstilførsel til frøhviden og kimen.

Det kraftigt udviklede endothelium hos de uddøde blomsterplanter viser, at endotheliet, som vi kender det fra nulevende arter, er en relikt af en tidlig, meget mere udbredt og markant væv, og studiet foreslår at endotheliet måske er udviklet som en maternel reaktion på dobbeltbefrugtningen for at kunne kontrollere næringstilførslen til plantens afkom.

Læs hele artiklen her