
Igen i år kan Geologisk Institut i samarbejde med EAGE præsentere vores deltagelse i EAGE Student Lecture Tour Europe. Touren er et initiativ fra EAGEs side hvor en spændende gæsteforelæser tager rundt til de største europæiske universiteter for at fortælle geologistuderende om årets emne.
Det er femte år Touren løber af stablen, og fjerde gang vi i Århus deltager
I år kommer Student Lecture Touren til Aarhus Universitet og Geologisk Institut
mandag den 8. marts 2010
Arrangementet foregår i instituttets auditorium, Høgh-Guldbergs Gade 2 (Bygn. 1671)
kl. 12.30 - 15.30.
Dette års forelæsning omhandler tre emner inden for titlens rammer. Først en orientering om det generelle system af world energy, og hvordan det har fungeret de sidste ca. 50 år. Herefter om dette system kan opretholdes specielt med henblik på de to parametre peak oil production? og climate change. Til sidst vil Mr. Geffrrois komme med et bud på, hvordan fremtiden ser ud for world energy systemet, og specielt hvordan olie-industriens rolle her vil ændre sig.
Se abstract.
Målgruppen for forelæsningen er geologistuderende på alle niveauer fra alle områder af geologien. Instituttets ansatte er også særdeles velkomne.
Program
kl. 11.30-12.30: on-site registrering (uden for auditoriet)
kl. 12.30-13.45: 1. del af gæsteforelæsning
kl. 13.45-14.00: Kaffe og kage
kl. 14.00-15.15: 2. del af gæsteforelæsning
kl. 15.15-15.30: Spørgsmål
Herefter slutter arrangementet.
Forhåndstilmelding kan ske på http://www.eage.org/students: Under Student Lecture Tour (SLT) Europe klik på 'Calendar' og vælg Aarhus Universitet. Man kan også melde sig til på selve dagen.
På hjemmesiden kan man samtidig læse mere om Student Lecture Touren og EAGE.