Projekter - Walter Friedrich

Datering af den Minoiske eruption på Santorini

Da Santorinivulkanen brød ud ca. 1600 fvt. lagde den en vifte af aske over det østlige Middelhavsområde. Dette lag af askepartikler danner en vigtig ledehorisont for arkæologer og geologer: Kender man den nøjagtige alder på udbruddet og dermed det askelag, der stammer herfra, så er alle objekter, der er i direkte og uforstyrret kontakt med dette askelag ligeledes nøjagtigt dateret. Derfor er en helt nøjagtig datering af stor betydning for kronologien i det østlige Middelhav i dette tidsafsnit.

I 2003 blev der fundet en gren af et oliventræ, som var blevet levende begravet i pimpstensmasserne fra det Minoiske udbrud. Denne gren er direkte  (100%” directness”) knyttet til dette udbrud. En lignende direkte tilknytning til det Minoiske udbrud har man hidtil savnet ved andre dateringsforsøg, hvor der arbejdes med proxier, som f. eksempel ved iskærneboringer og dendrokronolgi. Denne directness leverer vores nye fund, idet det blev begravet af vulkanens udbrudsprodukter. Kan man datere træets sidste årring, så har man den nøjagtige og direkte alder på det Minoiske udbrud. Radiokarbondateringen af træet gav en radiokarbon alder på 1627-1600 fvt. ( Friedrich, W.L.; Kromer, B.; Friedrich, M.; Heinemeier, J.; Pfeiffer, T.; Talamo, S. (2006). Santorini Eruption Radiocarbon Dated to 1627-1600 BC. Science 312 (5773). 548).

I 2007 blev endnu et oliventræ fundet, som nu sammen med det første fund bliver undersøgt med radiokarbonmetoden af følgende dateringslaboratorier.

  • AMS Laboratorium Aarhus Universitet ( Jan Heinemeier)
  • Institut für Umweltphysik, Heidelberg (Bernd Kromer)
  • Research Laboratory for Archaeology and the History of Art University of Oxford (Linda Reynard, Christopher Bronk Ramsey)
  • Isotope Research, VERA-Laboratory, University of Vienna (Eva Maria Wild, Walter Kutschera)
  • Dendrochronology, General Botany. Hohenheim (Michael Friedrich)

Projektet er støttet af Carlsbergfonden