Projekter - Christian Tegner

Kompaktion og differentiation i vulkanske systemer

Kemisk differentiation af Jorden (f.eks. i kerne, kappe og skorpe) er et resultat af fysisk separation af mineraler, smelte og gas i vulkanske systemer over geologisk tid. Ved kompaktion af delvist opsmeltet materiale presses smelte opad i forhold til krystallerne. Kompaktion har derfor været foreslået som en mekanisme der bidrager til differentiation i vulkanske systemer.
Målet med dette projekt er at belyse den rolle, som kompaktion spiller i differentiationen af Jordens geologiske systemer. Vi vil kvantificere 3D-mikro-strukturer og mikro-geokemiske variationer i bjergarter der er dannet ved kompaktion i subvulkanske magmakamre. Skaergaard intrusionen, der er blotlagt i Østgrønland, vil blive studeret fordi det her er muligt at undersøge krystallinske bjergarter dannet for 55 millioner år siden i områder af magmakammeret med modsat geometrisk orientering relativ til tyngdekraften (gulv, væg og loft). Andre lagdelte intrusioner og sillkomplekser med forskellig størrelse og form vil også blive undersøgt.

Projektet støttes af Forskningsrådet for Natur og Univers, samt Carlsbergfondet.

Øvrige projektdeltagere

  • Thomas Ulrich, Lektor, Aarhus Universitet
  • Haraldur P. Gunnlaugsson, Dr., Aarhus Universitet
  • Lars Peter Salmonsen, ph.d. studerende, Aarhus Universitet
  • J. Richard Wilson, Docent emeritus, Aarhus Universitet
  • Troels F. D. Nielsen, Seniorforsker, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser
  • Tod E. Waight, Lektor, Københavns Universitet
  • Marian B. Holness, Reader, University of Cambridge, UK
  • Charles E Lesher, Prof., University of California, Davis, USA
  • Madeleine Humphreys, Royal Society Research Fellow, University of Oxford, UK.
  • Adam Kent, Ass. Prof., Oregon State University, USA.