Aarhus University Seal

Byvandring med Dansk Geologisk Forening

Lektor emeritus ved Aarhus Universitet James Richard Wilson fortæller om bjergarter i bygninger og monumenter. Turen afsluttes med et besøg på forskningsskibet Aurora.

Info about event

Time

Thursday 25 April 2019,  at 16:00 - 19:00

Location

Aarhus C & Aarhus Havn

Organizer

Dansk Geologisk Forening

Geologisk byvandring i Aarhus + besøg på Aurora

Torsdag d. 25. april kl. 16.00 med mødested ved bagsiden af Aarhus Rådhus, springvandet Agnete og Havmanden (enden op mod Banegården).

Tag med på en gåtur i Aarhus Midtby hvor geologien er i fokus. Lektor emeritus ved Aarhus Universitet James Richard Wilson med speciale i mineralogi og petrologi vil lede turen gennem byen og fortælle om bjergarterne i de bygninger og monumenter, vi passerer. Under overskriften ”Natursten i Aarhus” vil Wilson indføre os i bl.a. bjergarternes alder, dannelse og oprindelsessted. Turen starter ud ved Aarhus Rådhus og går langs Strøget ned gennem midtbyen til Nykredit ved Domkirken. Herefter går turen ned til havnebassinet ved Dokk1, hvor Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ligger ved kajen.

Kl. 17.30 er der rundvisning på skibet med demonstration af udstyr, der bruges til maringeologisk dataindsamling. DGF giver en øl/vand og en sandwich ved turens afslutning på Aurora. For at få en sandwich skal du tilmelde dig senest tirsdag d. 23. april ved at skrive dit navn på:

https://doodle.com/poll/t4z7bhrfgakhz9z8

Vel mødt til en hyggelig eftermiddag med DGF!

Flere arrangemeneter fra DGF Aarhus.